Publiceret: 1. marts 2022 Læsetid: 10 min.
Hvorfor QGIS?
QGIS rummer et væld af funktionalitet og konkurrerer sagtens med tilsvarende kommercielle produkter.
Baggrund og status
QGIS er et open source geografisk informationssystem. Udviklingsprojektet startede i begyndelsen af dette årtusinde, med det formål at udvikle en viewer til geodata i PostGIS databaser. Samtidig ville man gøre GIS software – som traditionelt har været endog meget dyrt – tilgængeligt for enhver med en computer.
Resultatet blev QGIS, som rummer et væld af funktionalitet og konkurrerer sagtens med tilsvarende kommercielle produkter. Det kan tilmed afvikles på mange forskellige platforme (p.t. de fleste Unix platforme, Windows og macOS)
QGIS stræber mod at være et brugervenligt GIS, som tilbyder alle gængse funktioner. Hvad der startede som en geodata viewer, er i dag videreudviklet til også at kunne anvendes til:
- Dataskabelse og vedligehold
- Avancerede GIS analyser
- Præsentationer i alle former for sofistikerede kort, atlas og rapporter.
QGIS understøtter et væld af raster- og vektordata formater, så alle behov er understøttet.
QGIS er som nævnt indledningsvist et open source projekt, der frigives under GNU General Public License (GPL). Det betyder, at du som bruger kan downloade og installere QGIS ganske gratis – og anvende det til alle tænkelige formål, uden at skulle betale for noget som helst.
Data
Hvilke data kan du så arbejde med i QGIS? Lad os lige allerførst kigge på forskellige datatyper. De væsentligste datatyper, som man normalt arbejder med i et GIS er:
- Vektordata: Data som i udgangspunktet kan være et punkt, en linje eller en flade. Disse geografiske objekter kan så have et ubegrænset antal attributter eller egenskaber, som beskriver det enkelte objekt.
- Rasterdata: Datasæt, som dækker et område i et fast “net” med en given opløsning. Det kan enten være billeder, som eksempelvis luftfotos, eller modeller, som beskriver det areal, de dækker, f.eks. en højdemodel (hvor hver celle i nettet har en værdi svarende til det pågældende områdes gennemsnitlige højde over havet).
Herudover kan data opdeles efter deres “placering”:
- Filer: Data, som ligger gemt i (én eller flere) filer enten lokalt på din computer, eller på en server, som du har forbindelse med.
- Databaser: Data, som ligger i en (typisk) relationsdatabase, som er i stand til at håndtere geografi (spatiale data).
- Services: Data, som hentes på internettet, via forskellige services, som er specielt beregnet til at håndtere spatiale data.
QGIS håndterer alle de nævnte datatyper (og et par stykker mere)
Funktionalitet
Med udgangspunkt i ovennævnte data findes et væld af funktionalitet, som overordnet kan grupperes på følgende måde:
- Tematisering og visualisering: Funktionalitet, som gør det muligt at frembringe et kort, der visualiserer data på en måde, som er hensigtsmæssig for det, man ønsker at illustrere. Der er her, man sørger for, at skove bliver grønne, søer blå osv.
- Labels/tekstning: Sæt intelligente tekster på dit kort, så man umiddelbart kan se, hvad det indeholder. Det kan f.eks. være matrikelnumre på matrikelflader, husnumre på adressepunkter og ledningsmateriale og -dimension på ledningsdata.
- Editering: Redigér dine data, så de løbende afspejler virkeligheden.
- Print og plot: Træk dine færdige kort ud – enten direkte på papir via en printer eller plotter – eller til et digitalt format, som f.eks. JPEG, PNG eller PDF.
Hertil kommer så et væld af forskellig funktionalitet til alverdens andre formål.
QGIS er uden tvivl det mest udbredte og mest righoldige open source GIS produkt. Samtidig er det et af de open source projekter, som har langt den største skare af brugere og bidragsydere.
Den funktionalitet, du ikke umiddelbart kan finde i selve QGIS, kan du i rigtig mange tilfælde hente i det righoldige plugin-bibliotek, som i skrivende stund indeholder over 1000 plugins.
Er QGIS et godt og sikkert valg?
Tidligere var et udbredt argument imod open source produkter, at der ikke var styr på sikkerheden. Det er en skrøne og vi kan lægge den i graven nu!
I udgangspunktet findes der slet ikke software – hverken kommerciel eller open source – som er 100% sikkert – der findes højst noget software, hvor man ikke er blevet opmærksom på sikkerhedshullerne endnu.
Jeg vil til enhver tid – og med ro i maven – anbefale QGIS til virksomheder og organisationer.
Så det handler mere om, at man som bruger selvfølgelig skal være opmærksom, og at man skal lægge sin tillid i en generel it-infrastruktur, hvor de skadelige virkninger af et eventuelt ondsindet angreb begrænses mest muligt.
Den nyligt opståede/fundne og meget omtalte sårbarhed, som blev kendt under navnet ‘log4j’ (eller CVE-2021-44228) er et godt eksempel på, at open source software ikke i sin natur er mere usikker eller sårbar. Denne sårbarhed ramte nemlig ikke QGIS, men derimod et par af de kommercielle pendanter til QGIS.
